Da topofficeren, Qasem Soleimani blev dræbt af amerikanske droner i januar, beskrev Danmarks Radio ham som den mest “populære” mand i Iran! For mange i Mellemøsten og herunder Iran var han den mest “hadede” mand! Hvilken af de to sandheder skal danskerne tro på?
Der bor over 80 millioner iranere i Iran. Hvad synes de om situationen i Iran? Har sanktionerne mod Iran virket? Hvem er det, der reelt har magten i landet? Er det staten, mullaherne eller militæret? Er Irans atomprogram en alvorlig trussel? Hvordan står det til med menneskerettighederne og kvinderne under præstestyret? Hvor meget af det, der sker i Iran har noget med religionen at gøre? Skyldes demonstrationerne i Iran kun prisstigningerne? Er det Islamiske Republiks dage talte? Og hvad kan det betyde for Mellemøsten og resten af verden hvis præstestyret bliver siddende på magten? 
I foredraget giver jeg mit bud på de ovennævnte spørgsmål og tegner et andet billede af det Iran man ellers kender til i medier.

Foredragets indhold:
• Iran bag mediamuren
• Optøjerne
• Magtforhold i Iran
• Menneskerettigheder
• Islam eller islamisme?
• Atomvåben og missiler
• USA’s drab på Soleimani
• Demokrati i Iran?
Back to Top